Debet og kredit

Debet er en regnskabsteknisk betegnelse, som anvendes når en debetkonto tilskrives penge. Ligeledes anvendes kredit for en kreditkonto, der tilskrives penge. Skal man fjerne penge fra en konto, skal man derfor ved en debetkonto kreditere beløbet og ved en kreditkonto debitere beløbet.

For at kunne anvende debet og kredit korrekt, skal man derfor vide, hvilke konti der er debetkonti og hvilke der er kreditkonti:

Ved en virksomheds aktiver forstår man alt det, som virksomheden har af værdi. F.eks. penge, biler, tilgodehavende og varelager.

Ved en virksomheds passiver forstår man alt det, der finansierer aktiverne. F.eks. egenkapital, kassekredit, varekreditorer og langvarige lån.

Betegnelserne debet og kredit er faste bestanddele i "Det dobbelte Bogholderi" – dobbelt, fordi man altid posterer et bilag i både debet og kredit.

Eksempel: Jeg køber en sav for 400 kr, og kassen betaler. Jeg skal anvende de to konti: 1) Kasse og 2) Værktøj

Beløbet krediteres i kassen, da kassen er en del af virksomhedens aktiver og derved en debetkonto. Skal man mindske den, skal man derfor kreditere (se tabellen ovenfor). Beløbet debiteres i værktøj, da det er en udgift.

Når moms skal med i billedet bliver bogføringen således:

En trekantspostering. Der er gået 500 kr ud af kassen (kredit). Pengene er posteret som en udgift på kontoen værktøj (400 kr debet) og momsbeløbet er posteret som et tilgodehavende på kontoen købsmoms(100 kr debet).

Bemærk at bogføringen af en transaktion altid munder ud i en situation, hvor der er anført lige meget i de to kolonner debet og kredit. Det er i denne sammenhæng ikke af betydning hvorvidt debet- og kreditbeløbene er fordelt over lige mange konti, det afgørende er når regnskabet betragtes som en helhed, skal summen af saldiene for alle kreditkolonner skal være lig summen af saldiene for alle debetkolonner. Uanset hvor mange transaktioner der er bogført, vil der altid være angivet lige meget i debet og kredit. Det er nøglen til det magiske og essentielle ved det dobbelte bogholderi, nemlig, at summen af alle debetkolonner giver samme resultat som summen af alle kreditkolonner. Hvis dette ikke er tilfældet, er der fejl i bogføringen. Denne mulighed for at afsløre bogføringsfejl er en stor del af grunden til det dobbelte bogholderis udbredelse igennem århundreder, hvor regnskabsføring skete med pen og blæk uden moderne hjælpemidler. I dag benytter computerprogrammer sig af denne egenskab, og denne fejlkontrol sker automatisk i moderne bogføringssystemer, hvilket hjælper bogholderne med at udarbejde et korrekt regnskab.